Info

Som forælder eller værge til et barn på Paradisbakkeskolen kan du søge om nedsat betaling for skolemad til dit barn.

Du skal anvende denne selvbetjeningsløsning, hvis du ønsker at søge om nedsat betaling for dit barns skolemad. Har du flere børn, skal du kun sende én ansøgning.

I ansøgningen skal du oplyse din civil status. Er du gift eller samlevende, skal du oplyse for- og efternavn på din ægtefælle/samlever da dennes indtægt medtages i opgørelsen over den samlevede årlige bruttoindtægt i husstanden. Du skal ligeledes oplyse for- og efternavn, cpr. nr. samt klasse på de børn, hvortil du søger om nedsat betaling for skolemad.

For at gennemføre forløbet skal du logge på med NemID. Er du tilmeldt Digital Post, vil du modtage en kopi af ansøgningen i din digitale postkasse.

Ansøgningen bliver sendt til Center for Børn og Læring, Udvikling, Koordinering og Rådgivning, som vil behandle din ansøgning indenfor 10 hverdage. Nedsat betaling for skolemad vil være gældende fra næste gang du bestiller skolemad til dit barn.

Hvis du ikke har NemID, skal du kontakte:
Center for Børn og Læring, Udvikling, Koordinering og Rådgivning
Ullasvej 23
3700 Rønne
Mail: BL@brk.dk
Telefon: 56 92 00 00

Afgørelsesgrundlag
Ansøgningen behandles på baggrund af den oplyste aktuelle årlige husstands bruttoindtægt. Center for Børn og Læring, Udvikling, Koordinering og Rådgivning vil fører kontrol med de oplyste indtægtsforhold.

Ansøgningen bliver behandlet fortroligt af Center for Børn og Læring, Udvikling, Koordinering og Rådgivning og indkomstoplysningerne oplyses ikke til Paradisbakkeskolen.

Ansøgningen behandles i henhold til Folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7 samt de af kommunalbestyrelsen nærmere fastsatte rammer.