Info

Her kan du anmelde installation af en ny olietank.

Anmeldelsen skal laves senest 2 uger inden du tilslutter en ny olietank.

Du skal vedhæfte en kopi af tankattesten for den nye tank. Arbejdet med etablering og tilslutning af tanken skal udføres af en sagkyndig.

Installation af olietank

Olietanke og installationer, der ikke opfylder betingelserne i olietankbekendtgørelsen, er ikke omfattet af forsikringsordningen for villaolietanke.
Det er ejeren/brugeren af en olietank, der er ansvarlig for
- at etablering udføres af en sagkyndig (normalt et firma: VVS/Smed)
- at en olietank etableres korrekt efter kravene i olietankbekendtgørelsen
- at kommunen får besked om, hvordan anlægget er etableret.
Rørsystem
- Både rør og rørsystemet til tanken skal være typegodkendt.
Nedgravede olietanke under 6000 liter
- Olietanken skal være fabriksny og uden skader.
- Tanken må ikke placeres så tæt på bygninger, at den ikke kan fjernes.
- Der skal være 15 cm sand på alle sider af tanken og omkring nedgravede rør.
- Der er afstandskrav til vandforsyningsanlæg. Der skal være 50 m til almene vandforsyningsanlæg og 25 m til private drikkevandsboringer/brønde.
Overjordiske olietanke under 6000 liter
- Olietanken kan være fabriksny eller brugt. I begge tilfælde skal tanken være typegodkendt.
- Tanken skal opstilles på et jævnt og varigt stabilt underlag.
- Tanken skal være forsynet med en overfyldningsalarm, som kan ses, når der fyldes olie på.
- Ved tankudløbet skal der være monteret en oliespærringsventil, der kan lukkes, hvis der skulle ske en læk på røret.
- Ståltanke skal placeres på en konstruktion, så de er hævet over underlaget, så man kan se bunden af tanken udefra.
- Der skal være mindst fem cm fra tanken til væg eller anden konstruktion.
- Der er afstandskrav til vandforsyningsanlæg. Afstandskravet til vandforsyningsanlæg gælder ikke for indendørs tanke med overjordiske rørsystemer.
- Der gælder særlige regler for opstilling af plasttanke.
- Kommunen skal have kopi af tankattest på den nye tank og et kort over tankens placering.
Hvis du opstiller en brugt olietank skal følgende krav være opfyldt:
- Olietanken må ikke være for gammel
- Rørsystemet skal være typegodkendt
- Tanken må kun have været brugt til olie
- Der skal medfølge en tankattest
- Olietanken skal være forsynet med et mærkeskilt.
Der henvises til Olietankbekendtgørelsen.